08.07.2011

Er du, eller vil du være blandt de bedste til at levere Microsoft infrastruktur-løsninger, og har du lyst til at arbejde med IT løsninger hos nogle af Danmarks største virksomheder? Så er det dig, vi søger!

Hos VENZO har vi travlt! Dagligt stilles vi over for nye og spændende opgaver og udfordringer, der kræver de bedste løsninger og de mest kompetente medarbejdere. Derfor har vi brug for dig, der har lysten til at være en del af et innovativt IT-konsulenthus og dig, der har evnen til at levere resultater, der skaber værdi og fremdrift.

Om stillingen
Som infrastrukturkonsulent vil du få det tekniske ansvar for en række projekter, ligesom du i samarbejde med salgsafdelingen skal opdyrke og udvikle nye kunderelationer. Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:

  • Udførende konsulent
  • Teknisk ansvarlig, herunder ansvarlig for design af infrastrukturløsninger hos nogle af Damarks største virksomheder
  • Udarbejdelse af tilbud, design- og driftsdokumentation mv.
  • Deltage i afholdelse af workshops hos vores kunder
  • Pre-sale og løbende sparring med salgsafdelingen
  • Faglig sparring med resten af konsulentgruppen

Om dig
Du har bred erfaring med Microsoft infrastruktur, og du evner at indgå i tæt samarbejde og sparring med kunden og dine kolleger omkring projektet, hvor du kan være med til at drive den tekniske del af løsningsprocessen fra analyse og design, til implementering og idriftsættelse. 

Vi forventer, at du har kompetencer inden for et eller flere af disse områder:

  • Server 2003/2008 herunder naturligvis AD
  • Virtualisering Hyper-V (eller VMware)

 Herudover ser vi gerne, at du besidder kompetencer inden for:

  • Microsoft sikkerhedsløsninger, herunder TMG/UAG og eller ISA
  • Microsoft Unified Communication, herunder Lync og Exchange
  • Office 365
  • CITRIX

Endelig er det en fordel, hvis du har MCSE, MCITP og/eller andre relevante certificeringer.  

Som person skal du kunne lytte til og forstå vores kunder og deres tekniske udfordringer/behov. Du arbejder systematisk, følger dine opgaver helt til dørs og trives i et travlt miljø med kompetente kolleger.

Om VENZO
Som ansat i VENZO kan du se frem til et spændende og selvstændigt job med bred kontakt til såvel kunder som hele VENZO’s organisation. Kulturen er ung og dynamisk med en uformel og direkte omgangstone – og du vil i høj grad få mulighed for at sætte dit præg på udviklingen og stillingen. Derudover lægger vi stor vægt på, at du løbende udvikler og styrker dine kompetencer, da det er afgørende for VENZO at fastholde et højt fagligt niveau blandt vores medarbejdere.Lønnen afspejler naturligvis dine kompetencer. 

Hvis du mener, det er dig, vi leder efter, og at du har det der skal til for at blive en del VENZO – så kontakt os nu.

Send din ansøgning til os på e-mail hr@venzo.dk