Blandt mere end 4000 partnere i Danmark er VENZO blevet udvalgt inden for to kategorier til årets Partner Award
I VENZO er det os en stor glæde at kunne annoncere, at Microsoft atter har nomineret os til årets Microsoft Partner. Vi er nomineret i kategorierne Årets Deployment Partner og Årets Management & Virtualization Partner. Der er blot tre nominerede i hver kategori, og vi er derfor meget stolte over at være blandt de udvalgte.
”Nomineringerne er en stor anerkendelse af vores professionelle arbejde og gennemtænkte løsninger. Derudover understreger de vores tætte samarbejde med Microsoft. De to nomineringer bekræfter os i, at vi er blandt de førende inden for vores kernekompetencer”, udtaler Christian Petersen, salgsdirektør og partner i VENZO.
Priserne bliver uddelt den 17. november til et stort Microsoft Partner Awards-show. VENZO ser spændt frem til aftenens udfald.