Om Venzo

Efter VENZO’s stiftelse i 2007 blev virksomheden hurtigt anerkendt som et af Danmarks førende ”deployment-huse” med fokus på distribution og automatisk vedligeholdelse af it-systemer. Med afsæt i en solid erfaring inden for klient- og serverdistribution har vi løbende udbygget vores kompetencer og forretningsmæssige indsigt, således at vi i dag tilbyder en lang række komplimenterende produkter og kan favne den moderne virksomheds generelle it-relaterede udfordringer.


VENZO’s ejerkreds består 100 % af ledende medarbejdere. Dermed er vort forretningsmæssige grundlag uafhængigt af kommercielle interesser, hvilket altid sikrer en professionel og uvildig rådgivning.

Vores ambition er at skabe bæredygtige resultater, som giver størst mulig værdi for den enkelte kunde – inden for de rammer, der kendetegner kundens virkelighed. I medicinalindustrien skal der overholdes en lang række (FDA) krav og restriktioner. Den finansielle sektor er pålagt lovreguleringer omkring leverandørvalg, datasikkerhed og compliance. Og blandt offentlige kunder er fokus bl.a. på sikring af EU’s udbudsregler vedrørende indkøb af varer og tjenesteydelser. VENZO’s indgående kendskab til de forskellige brancher gør os bevidst om fra start til slut at overholde de krav, der måtte være, i en given leverance. Men det gør os også i stand til at kombinere det bedste fra alle verdener – og tænke ud af boksen. Uanset hvilke eksterne forhold eller interne regelsæt, der danner rammen om et specifikt projekt eller et givent driftsetup, skaber vi en bæredygtig løsning, der netop sikrer frihed til din virkelighed.