SKAT
Ambitiøs it-opgradering skaber forbedrede arbejdsvilkår for SKAT’s ansatte
CBS
Med et skift fra Windows XP til Windows 7 og Office 2010 har SKAT gennemført en omfattende fornyelse af koncernens it-platform. Resultatet er større brugervenlighed og forbedret ydelse. Og det har givet både mere tilfredse og mere produktive medarbejdere.
Case
SKAT har i tæt samarbejde med VENZO udrullet Windows 7 på koncernens knap 7.000 maskiner. VENZO stod for både planlægning og udrulning af det nye operativsystem. Udfordringen var at gøre migreringen så effektiv og gnidningsløs som muligt for koncernens flere tusinde medarbejdere. Opgraderingen er blevet udført på baggrund af et ønske om at opnå ressourcemæssige fordele i form af øget produktivitet, lettere drift og et højere sikkerhedsniveau. Derudover havde SKAT via sin enterprise-aftale med Microsoft ret til at anvende både Windows 7 og Office 2010, hvorfor en opgradering var oplagt.

I strategien for migreringsprocessen blev der taget højde for SKAT’s mange lokationer samt de godt 10.000 medarbejdere, hvis arbejde ville blive berørt af processen. VENZO har udelukkende fået positive tilbagemeldinger på den nye konfiguration; Windows 7 opleves som både hurtigere, nemmere og mere sikkert at bruge. Den øgede sikkerhed er bl.a. et resultat af sikkerhedsfunktionen BitLocker, som SKAT har taget i anvendelse i forbindelse med overgangen til Windows 7. Den gør det i praksis umuligt for ikke-autoriserede personer at tilgå data på SKAT’s computere. Inden for en overskuelig fremtid satser SKAT også på at tage Microsoft Lync i brug, hvilket vil understøtte kommunikations- og samarbejdsløsninger på tværs af hele organisationen.
Fakta
SKAT er den koncernstruktur under Skatteministeriet, der har til formål at sikre en retfærdig og effektiv finansiering af fremtidens offentlige sektor. SKAT er organiseret i 30 forskellige skattecentre rundt omkring i landet med omkring 10.000 ansatte.
Teknologier
Windows 7 Enterprise, BitLocker, Internet Explorer 8, SCCM 2007, Office 2010, NEO Service Manager.
Kundens oplevelse
”Alt i alt synes jeg, at kombinationen af Windows 7, Office 2010 og Lync er en helstøbt løsning, der kombinerer platform, produktivitet og kommunikation på en måde, så vi udnytter vores ressourcer så effektivt som muligt. Det betyder meget i en organisation som SKAT, der er så stor og fysisk spredt.”

Lone Byg, CIO, SKAT